Hvem er vi?  
 


Velkommen til Norddjursland, hvor vi driver Bækskovgård og Kærgården
som agerbrug og maskinstation.

 
     
 
Magda Poulsen
Sygehjælper på Vorup Områdecenter, og passer hus, mand og børn.
 

Peter Poulsen
Landmand, formand for Planteavlsudvalget i Djursland Landboforening, sidder i regions- og landsudvalg for Planteavl, og er formand for Digelaget Hejbækken.

 
Michael Poulsen
Han er flyttet hjemmefra og bor sammen med sin kæreste Pernille. Michael arbejder på Kni Maskinstation. Her kører han gylle og presser halm, spreder kalk, kører græs. Han kører også lidt gummiged.
 
Pernille Poulsen
Pernille går på Paderup Gymnasium. Ved siden af lektierne spiller hun håndbold og er aktiv i motionscenteret. Pernille arbejder som tjener på Gl. Estrup og har tillige haft den ære at servere for H.M. Dronningen ved andre lejligheder.
   
Mads Poulsen
Mads starter op på efterskole i 2010. Udover dette hjælper han til i landbruget. En stor del af fritiden bliver også brugt på at skrue på sin crosser.
 
   
Fritiden  
I fritiden sejler vi. Det er vores helt store interesse.
Turene går ofte til Samsø og Tunø, eller når turen går længere væk, sejler vi måske helt til Sverige.
Om vinteren sker det også, at vi tager på skiferie.
   
 
 
 
   
   
   
   
   

En landmand sejler sin egen sø.......
   
IT  

" - Generelt har IT betydet en lettelse på mange områder, og det har også gjort vores planlægning af arealdyrkningen mere effektiv. - "

" - Vi råder over en stationær PC med Microsofts nye styresystem Windows Vista. Den indeholder Concorde til lønregnskaber, fakturering og bogholderi af både landbrug og maskinstation. Desuden har vi Homebank, så vi kan ordne de praktiske pengesager hjemmefra, og vi kan følge vindmøllerne fra denne computer. Det er også ganske rart. Endelig har vi installeret et TV-kort. Så kan man både ordne bogholderi og følge med i nyhederne. - "

" - Vi har også investeret i en lille smart Ipaq med bedriftløsning. Den er med, når vi er i marken, og vi kan løbende indtaste synlige informationer fra den enkelte mark. Derefter kan vi langt mere præcist tilrettelægge markplan og sprøjteplan, samt føre kontrol med udbytte og lave statestik. -"

Peter Poulsen har mange opgaver udenfor bedriften. Her er det praktisk med den bærbare. På den ligger alt fra mødereferater, dagens e-mails og mobil adgang til internettet.

"Mobiltelefonen er selvfølgelig udstyret med en mailfunktion, hvilket giver mig mulighed for at tjekke mails andre steder end på kontoret. -"

" - Mejetærskeren er udstyret med GPS, så vi meget nøjagtigt kan styre høsten og måle udbytte indenfor få kvadratmeter. -

De nye traktorer er også udstyret med nyeste GPS udstyr. Så vi er gearet til Præcisionslandbrug."

   
Hvorfor vi har en hjemmeside?  

Man kan måske nok få den tanke, at et landbrug ikke har helt samme behov for en hjemmeside, som så mange andre typer af virksomheder – og det kan være rigtig nok, men vi synes det kunne være lidt sjovt at vise vores gårde og det vi går og laver, så andre kan se lidt om, hvordan livet på landet det foregår.

Da vi så kom i gang, var der faktisk en hel masse ting, som andre landbrugere måske også kunne få gavn af. Hvilke afgrøder vi vælger , hvordan vores jord er, hvilke maskiner vi bruger o.s.v. Det er også et godt sted at vise, hvad vi kan med vores maskinstation, og det gør det lettere at komme i kontakt med os.

Der dukkede så nogle nye ideer op. F.eks. vores 'hovsa' billeder.

Der kan komme flere ideer til siden hen ad vejen. Måske skal vi lægge ind på siden, hvornår vi regner med at færdes mest på vejene eller spreder gylle, så de omkringboende er lidt forberedt på de ulemper det kan medføre. Det er også muligt, vi i fremtiden vil lægge videosekvenser på siden, men først og fremmest skal vi passe bedriften – siden må resten komme.

Med venlig hilsen

Familien Poulsen
Bækskovgård / Kærgården

   
 
 

Til toppen af siden